
Færøerne må være et af de smukkeste steder på jorden, og vi var så heldige og priviligerede at opleve øerne i juli måned.
Solen skinnede, blomsterne blomtrede, fuglene ynglede, og alle nød sommeren i fulde drag.
Færøerne tilbyder den besøgende så meget, og for os var turen til øerne ekstremt givende og inspirerende
Vi spillede på store dele af øerne, i Tórshavn, på den populære G! Festival, og på flere af de små øer, inklusiv Fugløy, Mykines og Nolsoy.
I løbet af rejsen tilføjede vi en masse ny musik til vores repertoire, inklusiv en række af vore egne kompositioner, vi optrådte, lagde planer og nød livet – og nogle af os havde tilmed gang i såvel tørfisk som maltwhisky.

På Myggenæs mødte vi en masse fremragende musikere, blandt dem to danske saxofonister, Charlotte Andersson og Jeanette Balland.
De to var på øerne for at spille med deres DuoH, men de spiller også i Copenhagen Saxophone Quartet.
Vi havde det rigtigt hyggeligt sammen, og vi håber at kunne præsentere et spændende projekt sammen med dem i løbet af 2018 – 2019.